BallerupNettet

Indhold

BallerupNettet 2

Indhold 2

Udgangspunkt 2

Behovet 2

I dag 2

Hvad er BallerupNettet 3

Krav til BallerupNettet 3

Driften af Bynettet 4

Etablering af ”det fysiske Bynet” 4

Hvem kan løse eller har løst denne type opgaver. 5

Opbygning af Bynettet sker i 4 sideløbende faser. 7

Hvad betyder BallerupNettet 8

Økonomi 9

Hvad koster brugen af BallerupNettet 9

 

Udgangspunkt

Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med servicestrategien 2004 at fokusere på etableringen af et BYNET, med ønsket om at ”anvendt ny teknologi” skal blive borgernes naturlige valg.

 

Behovet

Tilstrækkelig, stabil og sikker it-anvendelse er i dag og vil fremover være en væsentlig forudsætning for at vi kan ”klare” de mange og store udfordringer, som kommunen står overfor i de kommende år.

 

Det vigtige er, at vi kan kommunikere enkelt og sikkert med kommunens borgere og virksomheder, gennem f.eks. BallerupNettet, som ”portal” for et bredt udbud af serviceydelser til borgere, foreninger, virksomheder mm.

 

I takt med udbredelsen af Internettet opstår til stadighed et behov for større og større kapacitet i takt med de udvidede servicemuligheder. Flere og flere ydelser kræver større og større kapacitet og dermed hurtigere forbindelser eller med andre ord ”større båndbredde”.

I dag

De fleste boligselskaber og mange grundejerforeninger har i dag fællesantenneanlæg og flere, især boligselskaberne har i de senere år renoveret deres interne anlæg.


 

Normalt leveres ydelserne af en enkelt leverandør, som den enkelte forening eller boligselskab har skrevet kontrakt med. 

 

Også flere grundejerforeninger står nu overfor at skulle renovere deres fællesantenneanlæg.

 

Hvad er BallerupNettet

Ved BallerupNettet forstås en elektronisk infrastruktur for alle i Ballerup Kommune, såvel parcelhuse, boligorganisationer, virksomheder og kommunen.

 

En elektronisk motorvej, der giver mulighed for at tilbyde alle typer af tjenester og services, som den enkelte bruger måtte ønske at abonnere på, f.eks. lukkede datanetværk, TV transmission, video, Internet, mail, telefoni mv.

 

Krav til BallerupNettet

Bynettet skal opfylde følgende krav:

 

·       Nettet skal kunne betjene alle borgere og virksomheder i Kommunen.

 

·       Det fysiske net er en distributionsvej i lighed med el-kabler, gasledninger mv., der stilles til rådighed for alle, der ønsker at ville levere ydelser til nettet. Nettet skal således være leverandøruafhængigt. For virksomheder med markedsdominans f.eks. TDC stiller lovgivningen i dag krav til, at ledningsejeren skal stille sit net til rådighed for andre.

 

·       Bynettet skal være driftssikkert og kapaciteten skal kunne tilpasses så det hele tiden lever op til de aktuelle krav.

 

·       Ved et leverandøruafhængigt Bynet vil der opnås konkurrence mellem de enkelte udbydere og der må forventes betydelige besparelser på såvel netydelser, som den traditionelle forbindelse til tv/video osv.

 

·       Gratis brug af telefon indenfor Bynettet (IP Telefoni).

 

·       Mulighed for på sigt at kunne betjene større eller mindre dele af kommunen med de såkaldte hot-spots eller trådløse forbindelser til bærebare computere mv.


 

Driften af Bynettet

Ballerup Kommune er initiativtager til nettet, men selve nettets drift vil ske uden kommunal medvirken, idet kommuner ikke må drive sådanne net.

 

Selve det fysiske net serviceres af netejeren, medens brugeren kun skal rette henvendelse til de leverandører, som brugeren måtte have lavet kontrakt med. Brugeren er således uafhængig af, hvem der er netejer.

 

Etablering af ”det fysiske Bynet”

Ballerup Kommune er en af de kommuner, hvor der i dag er etableret de fleste it-forbindelser(netværk) i form af højhastighedsnet baseret på fiberteknologi(lysleder).

 

For ikke at skulle etablere en helt nyt netværk ved siden af de eksisterende netværk, er det naturligt at bygge videre på disse, som kan stilles til rådighed for alle, der måtte ønske at anvende dem.

 

Bynettet tager udgangspunkt i sammenkobling af de kommunale lokaliteter.

 

Med denne sammenkobling og udnyttelsen af de eksisterende fibre (lysledere) og føringsveje kan der etableres en komplet ”fiberring” i hele Kommunen.

 

Sammenkobling af de kommunale lokaliteter vil samtidig sikre en bedre udnyttelse af IT-ydelser såvel internt som i forhold til borger/brugere og vil kunne sikre, at de kommunale ydelser kan tilpasses de stigende krav til f.eks. øgede båndbredder.

 

En komplet fiberring i Ballerup danner grundlaget for, at alle brugere kan tilslutte sig denne ring. 

 

 

Fra fiberringen ud til forbrugeren.

De centrale ”hovedveje” etableres som fiberløsninger, hvor der i dag endnu ikke er fundet en øvre kapacitetsgrænse, disse fibre går ud til virksomheder, større centrale steder i boligområder og boligselskaber.

 

Herfra vælges enten en fiberløsning eller en kobberløsning alt afhængig af kapacitetsbehovet.


 

I takt med den teknologiske udvikling har det vist sig muligt at sende større og større båndbredder gennem de eksisterende kobberledninger. For tiden er det muligt at sende en båndbredde der til fulde vil kunne dække en almindelig parcelhusfamilies behov selv med brug af mange tjenester på engang.

 

En udbygning med fiber ind til alle former for boliger vil således blive en økonomisk dyr løsning, som ikke vil kunne forrente sig og slet ikke i takt med muligheden for at lave trådløse løsninger i lokalområder.

 

Hvem kan løse eller har løst denne type opgaver.

I dele af København, Hvidovre m.fl. findes der i dag delvise løsninger fra TDC kaldet CITYMAN. I Præstø har Dansk Bredbånd etableret bynet for en del af kommunen, men flere brugere mangler endnu efter nogle år at blive tilsluttet. Det samme gælder i Holbæk, hvor Nianet (NVE-SEAS) arbejder med at få nettet til at fungere. Nianet og Dansk Bredbånd er nu fusioneret.

 

I Sverige er der i dag ca. 200 netløsninger, som alle fungerer og med rimelige priser. To ud af tre anlæg er dog ikke rentable og den Svenske Stat har indskudt 16 milliarder. svkr. i projektet.

 

Der er i dag adskillige firmaer, der vil kunne løse opgaven fuldt tilfredsstillende for så vidt angår etablering af det fysiske anlæg, dog vil alle disse løsninger forudsætte en investor.

 

Udfra ønsket om at minimere anlægsomkostninger må følgende firmaer for nuværende betragtes som kunne løse opgaven.

 

·           FasCom A/S har i dag leveret bolignetløsninger til en række af Baldersbo, AAB og Almenbos afdelinger i alt ca. 4.600 etageboliger ud af kommunens ca. 11.500 etageboliger.

 

De eksisterende netværksløsninger er baseret på leje af fibre. Med en udbygning af fibre til resten af de store boligselskaber og valg af en ADSL-løsning til alle parcel-og rækkehuse vil Fascom kunne sammenbinde alle kommunens boliger i et net, der som udgangspunkt drives af Telia.


 

Hele nettet vil kunne – man skal ikke - stilles til rådighed for andre udbydere, idet dette afhænger af nettes udbredelse.

 

Udvidelse af nettet til også at omfatte virksomheder og andre større lokationer skal finansieres af modtageren selv.

 

·           NESA tilbyder i forbindelse med nedlægning af luftledninger over en årrække på 3 til 4 år at nedlægge såvel rør som fibre alle de steder, hvor man nedlægger luftledningerne, men ikke i de områder, hvor der i dag er jordledninger.

 

Her tilbyder NESA at grave fibre ud til centrale områder. NESA forudsætter, at Kommunen afholder alle udgifter til nettets etablering. Nettet vil blive stillet til rådighed for alle, der måtte ønske at anvende nettet.

 

·           TDC har i dag i kommunen en meget udbygget infrastruktur, som vil kunne sammenbinde kommunen i et net. Nettet skal iht. lovgivningen stilles til rådighed for alle brugere og kombineret med en ”kobberløsning” vil TDC kunne omfatte alle brugere i Kommunen. Nettet vil samtidig kunne etableres for 80 % af brugerne på 4-5 måneder.

 

Det vil ikke fra et samfundsmæssigt synspunkt være rentabelt at etablere to netværk i Kommunen, blot for at kunne konkurrere, når brugen af nettene skal tilbydes andre. 

 

I denne sammenhæng er Ballerup i den særlige gunstige situation, at der i dag ligger et net i Kommunen i modsætning til mange andre Kommuner, der først skal etablere et net.

 

På baggrund af ovenstående foreslås det at selve det fysiske net etableres af TDC (CityMAN), medens udbud af serviceydelser er leverandøruafhængigt.

 


 

Opbygning af Bynettet sker i 4 sideløbende faser.

 

 

 

 

I  fase A sker der en sammenkobling af de kommunale lokaliteter, hvorved der skabes en komplet fiberring med udnyttelse af de eksisterende fibre og føringsveje.

I første omgang skal der etableres forbindelser til 30 kommunale lokaliteter og over en årrække til yderligere 30 lokaliteter

 

I fase B kontaktes alle virksomheder, med tilbud om tilkobling på BallerupNettet.

 

I fase C kontaktes organiserede kunder såsom boligselskaber og grundejerforeninger med eget net eller leverandører til grupper af slutkunder med tilbud om tilkobling på BallerupNettet.

 

I begge faser graves der fiber ud til virksomheder og boligforeninger.

 

I fase D etableres forbindelser til parcelhus/ lejlighedsområder hvor fibre/føringsveje er etableret.

 

I fase E er der nu etableret et så bredt Bynet, at det vil være muligt at nå de grundejere og andre, som ikke er omfattet af de etablerede anlæg.


Brugen af Bynettet

Brugen af nettet er leverandøruafhængigt. Alle leverandører/ udbydere kan bruge nettet, således at man som bruger selv kan vælge de ydelser og leverandører, der passer én bedst.

 

Dette gælder også for eksisterende leverandører til boligselskaber, der forventeligt vil kunne få en billigere føringsvej og dermed en mere konkurrencedygtig pris.

 

Hvad betyder BallerupNettet

 

 

For virksomhederne betyder nettet billigere båndbredder, høje hastigheder op til 1 Gbit og ikke mindst tilpasning af båndbredder uden at skulle ændre eksisterende installationer.

 

 

 

 

For boligselskaber og grundejer-forening er der mulighed for at købe billigere produkter, konkurrence mellem udbydere af service-ydelser, nuværende udbydere kan få billigere adgang via Bynettet og ikke mindst uafhængighed af leverandør.

 

 

 

For enkeltparceller og lejligheder udenfor organiserede foreninger er der mulighed for at få tilbudt billigere ydelser end man eller kunne få som følge af ”stordriftsfordelene” ved et samlet bynet.

 

 

Tidsplan

Efter ca. 4 måneder vil der være etableret de første 30 fibre, der gør det muligt for virksomheder og boligselskaber enkeltvis at tilslutte sig BallerupNettet svarende til ca. 80 %

af borgeren, som er ”organiseret” i bolig- og grundejerforeninger.

 

I takt med etableringen af yderligere fibre vil flere løbende kunne tilsluttes nettet og for alle vil det være muligt at få adgang til nettet senest 4. kvartal 2005.

 

Økonomi

Anlægsøkonomi / driftsøkonomi

Det er en forudsætning for etablering af en fiberring, at 60 kommunale lokationer sammenbindes i et højhastighedsnetværk. Dette netværk indgår i fiberringen og danner således grundlaget for BallerupNettet.

 

Kommunen vil således kun afholde udgifterne til egne forbindelser, hvorimod netudbyderen påtager sig risikoen ved at udbygge ringen ud til alle forbrugerne.

 

Udgiften til oprettelsen af CityMan for de 60 kommunale lokationer er på 3 mio. kr. fordelt over 5 år. Hertil kommer en årlig driftsudgift på ca. 1.9 mio. kr./år.

 

Etableringen af fiberringen betyder en række direkte udgiftsbortfald på driftsomkostninger i form af sparede ADSL-forbindelse mv, personalebesparelser og besparelser på telefoni. De direkte udgifter kan opgøres til ca. 1. mio. kr./

år. Den samlede årlige driftsudgift vil fremover andrage ca. 1 mio. kr.

 

Uden etablering af et BallerupNet vil der sandsynligvis over årene blive behov for en nødvendig opgradering af det kommunale net i takt med udbygningen af serviceydelserne. Med CityMan er der sparet en sådan opgradering, der vil kunne andrage op til ca. 800.000 kr. om året.

 

Hvad koster brugen af BallerupNettet

Det er ikke muligt præcist at fastlægge priserne for boligforeningerne, da disse priser afhænger af boligforeningerne størrelse.

Som eks. kan nævnes fra København og Hvidovre :

En fiberadgang med 10 MB adgang til Internettet for f.eks. en bolig/grundejerforening eller virksomhed med 100 brugere koster knap 5.000 kr./måned (ekskl. deres eget interne net) dvs. ca. 50 kr./måned/bruger for en adgang til nettet (gennemsnit 2MB/bruger). Til sammenligning koster denne ydelse i dag 110 kr./md i flere af de almene boligorganisationer, men denne pris vil sikker komme ned grundet konkurrence.